Del:  

Habibi

d. 10. oktober kl. 19.00

Gæstespil med Opgang2

>> Køb billetter her!

Sara er en dansk pige på 16 år. Hun bor sammen med sine forældre på en villavej og bruger sin tid på skole, veninder og kor.

En helt almindelig morgen vågner Sara op og kan kun tale arabisk. Hun tænker på dansk og forstår kun dansk – men ordene der kommer ud af hendes mund, de er arabiske.

Det er ikke normalt! Det er uforklarligt. Hvad sker der? Alle dem hun elsker bliver bange for hende.

For hvem er Sara?

Er hun ved at blive radikaliseret? Er hun spion for CIA? Konverteret? En wanna-be-araber? Vil hun bare have opmærksomhed?

Sara er med ét fremmed i sit eget liv. Alt er ude af kontrol, og hun har ikke længere noget at miste.

Habibi er en fortælling om identitet, forskelle og frygt. Om hvad der sker, når angst og mistro rykker ind i samfundet, ind I familien, ind i individet. Med krig i Europa og i Mellemøsten er Habibi mere aktuel end nogensinde.

(Sproget i Habibi er hovedsageligt dansk, med bidder på arabisk)

Anmelderne skrev:
 
"Habibi er rasende relevant teenageteater for alle" (Lise Majgaard, Kristeligt Dagblad)
 
★★★★★ "Rummet emmer intensitet og nærvær. Non stop i 60 minutter (...) en fremragende tekst." (Kirsten Dahl, Aarhus Stiftstidende)
 
"Det er hardcore, men vigtige emner for en ungdomsforestilling at tage op til undersøgelse: frygten for det fremmede, forskellighed og identitet [...] kan man egentlig blive mindet om, at ”størst af alt er kærlighed” for mange gange? Det tvivler jeg på – og det er ligegyldigt din alder. Så tak for det, Habibi."  (Kathrine Bo Hansen, Den 4. Væg)
 
"Den filmiske iscenesættelse holder energien oppe, mens den smukke sang, det danske og arabiske sprog og det tydelige billedsprog gør kraftige indtryk." (Morten Hede, Teateravisen)
 
★★★★ "en smukt beskrevet fortælling, stærkt skuespil, latterudbrud – og jordens mest irriterende dørklokke." (Caroline Schrøder, Ungt Teaterblod)
 
"Man skal lede længe efter et så velskrevet stykke, der tør tage fat, hvor andre viger tilbage." (Michael Svennevig, Ørkendrømme)
 
"Opgang2 Turnéteater (...) har et imponerende greb i de unge - gammeldanske og nydanske unge af alle slags." (Anne Middelboe Christensen, Information)

Aldersgrænse: Fra 14 år og op

Varighed: ca. 55. min uden pause 

Manuskript & instruktion: Pia Marcussen

Medvirkende: Bolette Engstrøm Bjerre og Mads Horsbøl

Musik: Mads Horsbøl

Scenograf: Gitte Bøg

Dramaturg: Lise Ørskov

Nyhedsbrev

Modtag seneste nyt om Teatret OMs
forestillinger, workshops og aktiviteter