Del:  

DATA DATA

d. 1. marts kl. 15:00

Gæstespil med Teater Fantast

>> Køb billetter her!

 

 

Med musik, sang, dukker og en computerassistent som fortæller, tager Ditte og Stine publikum med på en rejse gennem computerens historie. 

Mød familien, der i hvert århundrede har et problem, som kræver en opfindelse at løse, og mød gæstestjernerne der synger om opfindelserne. En række af opfindelser, der fører til den computer, vi har i dag. 

Med nedslag i stenalderen og tallenes oprindelse, til den første regnemaskine fra 1600-tallet, videre til 1800-tallets pionerer Ada Lovelace og Charles Babbage, og derefter til 1940'ernes Alan Turing. Forbi en duel mellem Bill Gates og Steve Jobs i 1980'erne og Mark Zuckerberg i en søgen efter venskab i 00'erne, før vi lander i nutidens verden af overvågning, TikTok og kunstig intelligens, hvor familien hygger sig med kattevideoer.

Men lige da Ditte og Stine tror, at forestillingen er ved at slutte, overtager deres computerassistent – en robot – styringen af forestillingen og afslører en alternativ slutning, skabt af algoritmer. 

Data Data – Computerens historie er en familieforestilling der taler ned i vores aktuelle samtid. Computeren har for evigt revolutioneret menneskets måde at leve på. Dette forholder forestillingen sig til både gennem naturvidenskabelige og tekniske aspekter samt historiske, samfundsmæssige og filosofiske overvejelser.

I løbet af få generationer har computeren indtaget verden. Og om du vil det eller ej, er du faktisk super afhængig af den. Men ved du i virkeligheden, hvad den er i stand til? Hvordan den opstod? Hvordan den fungerer?

Bedstemor kan huske tiden inden. Far sukker nostalgisk, hvis nogen siger: "Commodore 64” og barnet er vokset op med sut -og Ipad. Computeren har i løbet af få generationer indtaget vores verden. Den er et uundværligt værktøj i den digitale virkelighed, vi befinder os i. Og vi er afhængige af den, både kollektivt og individuelt. Men forstår vi egentlig hvad den er for en? Denne super regnemaskine, som vi hele tiden bruger?

 

Med vejledning fra computereksperter og -professorer har Teater Fantast skabt en en musikalsk, informativ og underholdende forestilling for hele familien. Tag med os på en rejse gennem computerens historie, hvor vi lover data, digitale dimser og dutter. Menneske, maskine og matematik. Grin, gråd og gigabyte.

 

DATA DATA -computerens historie er støttet af Novo Nordisk fonden og skabt i samarbejde med Science & Cocktails.

DATA DATA er en forestilling for hele familien -både børn, teenagere og voksne.

 

Læs mere om vores Børnelørdage ved at klikke her!

 

Varighed: ca. 65 min

Aldersgruppe: fra 8 år og op

 

Manuskript og iscenesættelse: Fantasterne

Medvirkende: Ditte Ylva Olsen & Stine Q. Pagh

Producent: Teater V i co-produktion med Teater Fantast 

Scenograf: Sisse Gerd Jørgensen

Dukkedesigner: Rebecca Arthy

Dukkemagere: Rebecca Arthy, Pernille Kabell

Rekvisitter: Pernille Kabell & Johan Kølkjær

Dukkekostumer: Anja Karottki

Komponister: Hjalte Bested Hjort & Anders Bo Eriksen

Grafiker og video animation: Nikolaj Hoe Lundahl

Videoanimation: Oh Man Productions (Troels Øhman) og Ricardo A. León V.

Lysdesign og afvikling: Mikkel Magnus Olsen

Afvikling: Mikkel Bent Nielsen & Sofus Sean Bassett

Produktionsleder: Luna Stage

Kostumer: Mette Kapper

Koreograf: Emilie Hoff

Robotkoder: Sebastian Ray Manson 

Byg: Aston Kay, Johan Brandt Richardt, Mads Hilden & Magnus Slyngborg Andersen

Green screen belysning: Torben Brent Wenneberg

Teatermaler: Cecilie Kondo

Assistent: Frida Reynberg

Assistent og video: Siri Katzenelson

So-Me video redigering: Laura Hjetting Veitland

Nyhedsbrev

Modtag seneste nyt om Teatret OMs
forestillinger, workshops og aktiviteter