Del:  

Socio-kultur

Udover at skabe teaterforestillinger, er Teatret OM initiativtager og samarbejdspartner på projekter, som involverer lokalsamfund i kunstneriske og kulturelle oplevelser og projekter.
Vi bruger teatrets virkemidler og måder at kommunikere på til at skabe udveksling og byttehandler.

 

 

Smag på verden

En aften med noget for alle sanser. Vi sætter fokus på et lands kultur gennem mad, drikke, musik og forestillinger. Vore mange udenlandsrejser såvel som besøg fra udlandet har inspireret os til disse aftner. Herunder Glimt fra cubansk aften ved UR-NAT festivalen i 2016. En aften med live musik, danse og skønne mojitos.

 

 

   
   
Fotos: Francesco Galli, Cuban Night, UR-NAT festival 2016

Se tidligere Smag på verden arrangementer her.

 

Community art

er kunstoplevelser der bliver til ved at inddrage lokalsamfund i selve udførelsen. Det kan være en installation eller udstilling der bliver til gennem workshops for børn og voksne, det kan være en parade eller en performance med mange involverede.
Iblandt tidligere projekter er Ønskelandet med mere end 2000 medvirkende børn til Børneåbningen af Århus 2017 og Metropolis, hvor 4. klasserne fra Alkjærskolen og Fjelstervang skole lavede fremtidsbyen år 2071 i vores teatersal.


Foto: Naturens Rige – Åbningsparade med 1000 børn til UR-NAT Festival, august 2016


Foto: Francesco Galli, Vokal Vest kor som medvirkende ved 10års jubilæumsforestilling Mellem himmel og f/jord UR-NAT Festival, august 2016

Byttehandler

På Teatret OM har vi i mere end 15 år lavet kulturelle byttehandler i store og små lokalsamfund. Vi bytter kultur! Vi kommer med teater og musik til gengæld for andre former for optræden, mad, fortællinger mm. Vi danser, synger og spiser sammen. Måske griner vi, måske græder vi. Måske forstår vi hinanden bedre. Måske ikke. Kultur er mangfoldig og dynamisk.

 

Ifm. projekt Lighthouses støttet af Region Midt og Interkulturelt Center afholdt vi 9. september 2018 en kulturel byttehandel på Helgenæs med følgende program:

  • Underholdning ved Teatret OM, Stadsteatret og Chris Nunan ved Sletterhage fyr
  • Stille vandring i og omkring Esby/Gomde med mulighed for at se stedet ved Ole Vinther
  • Fortælling ved Niels og Margrethe Bille, åbning af udstillingen Himmel og Hav ved Picassogruppen
  • Fællessang og hygge.

Fotos

 


Foto: Byttehandel på asylcentret Nordsø Camping i samarbejde med Vindenes Bro, januar 2015.

Projektet Teater på Valsen besøgte i februar og marts 2012 tre landsbyer i Ringkøbing-Skjern Kommune - Ådum, Stadil-Vedersø og Fjelstervang - med optrædener, forestillinger, workshops og kulturelle byttehandler. Se mere her.

Nyhedsbrev

Modtag seneste nyt om Teatret OMs
forestillinger, workshops og aktiviteter