Coexistence
”Coexistence” fik premiere ved UR-NAT festivalen i august 2022 i en af Ringkøbing-Skjern Kommunes mange plantager.
En performance som kombinerer visual arts, teater, musik og økologi. Skabt i samarbejde mellem Antonella Diana, scenograf, Teatret OM i Danmark, og Tatiana Cardoso, sceneinstruktør og forsker ved State University of Rio Grande do Sul i Brasilien. To lande med meget forskellige erfaringer med natur og klimakrise. To kunstnere med en fælles følelse af nødvendighed, et fælles ønske om at sætte fokus på at vi mennesker er en del af naturen, ikke dens ejere.
Projektets tema er et spørgsmål: Hvad sker der, når den menneskelige krop smelter sammen med et andet levende væsens krop?
Coexistence skabes i første omgang til et skovområde i Hoverdal Plantage. En række organiske installationer skabt af stedsspecifikke materialer fungerer som habitat for fantastiske væsener og danner en skulpturel ramme om en performance.
Tre brasilianske performere gestalter væsner som er krydsninger mellem mennesker og andet levende: planter, sten, træer, insekter, dyr, vand, vind. De lever, danser, leger, interagerer med hinanden og med publikum. Publikumsoplevelsen er intim og eksklusiv. I små grupper af 35 bliver tilskuerne guidet gennem installationer og tableauer levendegjort af tre brasilianske skuespillere.
Musik og lydcollager skabes og opføres live af Håkon Berre.
Forestillingen er af vores publikum blevet betegnet som smuk, morsom, overraskende og poetisk.
Se flere billeder og en video af produktionen her:
https://selvagemciclo.com.br/comunicacoes/coexistencia-uma-performance-instalacao/
Fakta
Instruktion: Tatiana Cardoso
Land art-installationer og kostumer: Antonella Diana
Assistenter: Lena Bjerregaard, Sara Ballestri og Hisako Miura
Medvirkende: Jori Snell, Rafaela Giacomelli, Rodrigo Carinhana og Hisako Miura
Musik og komponist: Håkon Berre
Tekniker: Maximiliano Bini
Rytter: Peter Barner-Rasmussen og Jørgen Bjerge
Forestillingens varighed: 60 minutter
Fotograf: Francesco Galli
Nyhedsbrev
Modtag seneste nyt om Teatret OMsforestillinger, workshops og aktiviteter