TEATRET OM PRÆSENTERER: BØRNELØRDAG
Her på teatret elsker vi at få gæster i huset, i alle aldre. Vores forestillinger egner sig også ofte til alle aldre, men vi vil gerne gøre noget særligt for de yngste af vores gæster. Derfor har vi introduceret et koncept: Børnelørdag!
Du skal altså lige skal holde særligt øje med den første lørdag hver måned, for der er god chance for, at vi har en ekstra børnevenlig forestilling den dag. Og husk, du må altid gerne tage dine forældre med.
ALDERSGRÆNSER
Vi skriver altid, hvis der er aldersbegrænsninger for en forestilling. Husk, at man må altid gerne være ældre en den angiven alder, og voksne må også altid gerne komme med ind og se en børneforestilling, men vær gerne opmærksom på, at man helst ikke skal tage børn med ind, som er yngre en den angivne alder.
BILLETPRISER
Til alle børneforestillinger koster alle billetter 75,- pr. næse - så bliver det lidt lettere at tage hele familien med i teatret.
SNACKS
Som altid, når man er i teatret, så er det ikke så godt at have snacks med inde i teatersalen - det er nemlig lidt træls, hvis man ikke kan høre, hvad der sker på scenen, fordi nogen sidder og knaser et bolche.
Men, det skal også være lidt hyggeligt og lækkert. Derfor har vi altid sat nogle snacks og saftevand eller vand frem i foyeren, så man kan sidde og nyde lidt lækkert, før man går ind i salen.
ANKOMST
Vi åbner altid dørene til foyeren en halv time før forestillingen starter. Kom altid gerne senest 10 minutter før forestillingsstart, så alle kan nå at komme af med jakken, nyde et glas saftevand, og måske tisse af, inden vi går ind i teatersalen, og forestillingen går i gang.
Vi glæder os til at se jer til næste Børnelørdag!
Nyhedsbrev
Modtag seneste nyt om Teatret OMsforestillinger, workshops og aktiviteter