Europe Day Campaign/Artistic Caravan
“Europe Day Campaign/Artistic Caravan” 9. – 30. maj
Klovnen Spugna (Sandra Pasini) og sanger & musiker Tippe Molsted fra Teatret OM optrådte søndag den 9. maj på havnen i Ringkøbing for Sem Fabrizi, Ambassador and Head of Delegation of the European Union for Serbia og Zoran Radoji?i?, borgmester i Beograd ved åbningsfesten for Europadagen i Serbien.
Målet med Europadagen er at fejre ”Fred og Enhed i Europa”, og det sker i Serbien i perioden 9. – 30. maj.
Det hele foregår som en interaktiv optræden i Ringkøbing, som bliver live streamet til Beograd eller en anden by i Serbien.
En dør mærket ”Ringkøbing” er opstillet på et stort torv eller plads, og når døren går op, bliver Teatret OMs optræden vist på en storskærm. Det er muligt at interagere med publikum. I søndags var EU ambassadøren, Sem Fabrizi, der er italiener, meget begejstret for, at han kunne tale med klovnen Spugna på sit eget modersmål.
For Teatret OM er det en helt ny måde at optræde på, og vi er glade for og stolte over, at Dah Teatar i Beograd har inviteret os til at repræsentere Danmark i Serbien, og ikke mindst, at vi var udpeget til at optræde ved åbningsfesten.
Ud over Teatret OM fra Ringkøbing, er der optrædener ved kunstnere fra en lang række europæiske byer bl.a. fra Dublin, Amsterdam, Marseilles og Berlin.
Teatret OMs program ser således ud:
- maj Beograd (optræden ved Sandra Pasini og Tippe Molsted)
- maj Novi Sad (optræden ved Sandra Pasini på havnen i Ringkøbing)
- maj Niš (optræden ved Sandra Pasini på havnen i Ringkøbing)
- maj Pirot (optræden ved Sandra Pasini på havnen i Ringkøbing)
- maj Valjevo (optræden ved Sandra Pasini på havnen i Ringkøbing)
- maj Užice (optræden ved Sandra Pasini på havnen i Ringkøbing)
- maj Negotin (optræden ved Tippe Molsted på Torvet i Ringkøbing)
- maj Kragujevac (optræden ved Tippe Molsted på Torvet i Ringkøbing)
- maj Kruševac (optræden ved Tippe Molsted på Torvet i Ringkøbing)
Forestillingerne arrangeres i samarbejde med ”Dah Teater” i Beograd med støtte fra EU i Serbien
Nyhedsbrev
Modtag seneste nyt om Teatret OMsforestillinger, workshops og aktiviteter