BØRNELØRDAG: Stedsans
d. 3. oktober kl. 15:00
Gæstespil med TeaterBlik
Aldersgrænse: 9 år og op
Et dokumentarisk eventyr fra 9 år og op om en families flugt i efterkrigstiden
Hvad har man tilbage når alt man troede på er væk? Minder, sammenhold og sin stemme.
En forestilling, om det at være fordrevet, set fra et barns erindring. Baseret på en virkelig historie, men løftet ud af historiens skygger gennem en eventyrlig og musikalsk form og fortælling. Dermed planter vi et håb og et lys i et tema som er næsten ubærligt og aktuelt.
Iscene skriver:
★★★★★★
“Stedsans – emmer af skønhed og menneskesans
Ole Sørensens instruktion har ramt Gertrud Exners særlige evne for at skabe store dramaer gennem små udtryk – beskedent og dog insisterende
…Stedsans er i særklasse, når det kommer til æstetikken. Den udtrykker sig så formfuldendt gennem de malede ruder og den opmærksomme musik, at den oprigtige krigshistorie vitterlig opleves som en medrivende sansefusion. Og ikke mindst som en kærlig omfavnelse.”
★★★★★★
Reumert juryen ved Årets Reumert 2025:
“Hvordan formidler man krigens voldsomme erfaringer for børn? Poesi, ro og skønhed smøg sig ind i Gertrud Exners barske fortælling om at være barn i de voksnes krig. Her var håb, humanisme og sammenhold. Nænsomhed, meddigtende musik og blide penselstrøg, som malede virkelighedens billeder frem på glasruder. Formfuldendt, fabulerende og fuld af mening”
>>Billetsalg åbner snart!
Varighed: ca. 40 min
Aldersgruppe: fra 9 år og op
Vi anbefaler altid, at man så vidt muligt holder sig til den satte aldersgrænse, så alle får den bedste teateroplevelse.
Idé og medvirkende: Gertrud Exner
Musiker og teknik: Simon Voigt
Instruktør: Ole Sørensen
Kostumer: Trine Walther
Byg og lys: Søren la Cour
Grafiker: Malik Grosos
Fundraiser: Nicole Johansen
Foto og trailer: Christoffer Brekne
Kreativ Producent: Marie Egetoft
Nyhedsbrev
Modtag seneste nyt om Teatret OMsforestillinger, workshops og aktiviteter




