BØRNELØRDAG: Fra mig til dig
d. 7. november kl. 15:00
Gæstespil med Teater Lille Hest
Aldersgrænse: 2 år og op
Fra mig til dig handler om at være lille og flyve med drager. Om at leve i et land, hvor dagen er fyldt med musik, sang og historiefortælling. Og om at skulle forlade dette smukke land og rejse til et fremmed sted, hvor alting er anderledes. Om at savne sine venner og sin bedstemor.
Drengen Omar lever lykkeligt med sin familie i et land langt herfra. Han elsker sang og musik og er byens bedste drageflyver. Men en dag må han pakke sin kuffert og rejse med sin familie til et fremmed land. Her er alt meget anderledes, og det er ikke nemt at få nye venner, indtil en dag der er fest og drageflyvning. En poetisk, rørende og humoristisk teaterforestilling for børn og deres voksne inspireret af Mellemøstens kultur.
"Omar er en dreng, som drenge er flest. Han kan lide at flyve med sin drage, og han elsker sin bedstemor. En ellers helt almindelig morgen står hans kuffert pakket, og han får at vide, at de skal rejse med det samme. Hans bedstemor skal ikke med. [...] [V]i kan ikke undgå at gå fra forestillingen med et lille smil på læben – et smil, som vi sender videre til den næste fremmede, vi møder ude i virkeligheden."
- Morten Hede, teaterjournalist og anmelder
Læs hele anmeldelsen her
Forestillingen er en del af Teatret OMs jubilæumsfejring af 20 år som egnsteater i Ringkøbing-Skjern kommune, og er først i en række aktiviteter for store og små i løbet af dagen. Derfor sælges billetterne til særlig jubilæumspris.
Varighed: ca. 40 min
Aldersgruppe: fra 2 år og op
Vi anbefaler altid, at man så vidt muligt holder sig til den satte aldersgrænse, så alle får den bedste teateroplevelse.
Dramatiker: Hanne Trolle
Scenografi: Kirsten Victoria Lind
Komponist: Irene Becker
Nyhedsbrev
Modtag seneste nyt om Teatret OMsforestillinger, workshops og aktiviteter




