Del:  

Sandra Pasini

Kunstnerisk leder af Teatret OM
Sceneinstruktør, Skuespiller, Musiker
Medstifter af Teatret OM i 1989

 

Sandra Pasini er en alsidig teater auteur, som i mere end 30 år har spillet, instrueret, produceret og udviklet koncepter og ideer indenfor teatergenrer der omfatter site-specific teater, clown og fysisk teater, musikdramatik, teaterkoncerter, parader og meget mere.

Forestillingerne har turneret i det meste af Europa samt New Zealand, Jordan, Dubai, Indien, Californien, New Mexico, Brasilien og Colombia.

Sandra er festivalleder for den internationale teaterfestival i Ringkøbing-Skjern kommune, som afholdes hvert tredje år.

Sandra har desuden undervist på en lang række workshops i skuespilteknik for børn og voksne, amatører og professionelle.
Hun har skrevet en række artikler til teatertidsskrifter og bøger.

Siden 1993 medlem af teaternetværksgruppen ”Vindenes Bro”, ledet af Iben Nagel Rasmussen, Odin Teatret.

Sandra er autodidakt. Hun begyndte at spille teater i 1979, hvor hun som 15 årig blev optaget i Teatro dell’Arco. Undervejs har hun studeret musik, clown og teater, bl.a. hos Odin teatret. Særligt to læremestre har været til stor inspiration: Iben Nagel Rasmussen, skuespiller og instruktør, og Nani Colombaioni, klovn.

Sandra er født og opvokset i Italien og har siden 1996 været bosat i Danmark.

 

Foto 2: Tommy Bay - Foto 3: Tommy Bay - Foto 4: EP-Foto

Nyhedsbrev

Modtag seneste nyt om Teatret OMs
forestillinger, workshops og aktiviteter