Del:  

Kunst og Natur Lab - Internationalt Symposium

 

 Et symposium for danske og internationale scenekunstnere.

 

Indhold

Symposiet bliver et forum for fordybelse og udveksling af erfaringer om at arbejde kunstnerisk i og med naturen. Indholdet favner et spektrum fra levende væsner til materialer - håndværk - kunst - ritual.

En vifte af oplægsholdere giver en lecture-demonstration fulgt af en kort workshop.

 

Oplægsholdere (med forbehold for ændringer):

 

Cristina Maria Aimaretti, argentinsk kunstner og forsker. Gennem sine værker med rå materialer sættes fokus på sociale og miljømæssige konflikter. Cristina vil facilitere en kreativ workshop på Brogaarden, hvor der kollektivt skal bygges en installation.

Berit Kiilerich, professionel fårehyrde udlært i England og leder af kulturcentret Lystbækgaard. Vi skal tale om får, uld og ulve - og så tager Berit os med på en hedevandring.

Otto Pilgaard, dansk skulptør og keramiker, der har faciliteret adskillige workshops i keramik, glas, smedning og knivmageri. Initiativtager til Træskulpturfestivalen i Ringkøbing.

Alfio Bonanno, siciliansk billedkunstner bosiddende på Langeland, præsenterer sit arbejde med land art, som bl.a. kan opleves i Bjørnemosen, Ringkøbing.

Parvathy Baul, indisk sanger og performer vil fremføre ritualet Arati: en fejring af Moder Jord.

Petra Lindblom, svensk skuespiller, gestaltterapeut og shamantisk rådgiver har siden 2019 været del af Den Generøse Skov (Den Generösa Skogen), som producerer "vandre-performances" i skoven gennem teater, kunst og musik.

ET4U, dansk contemporary visual art gruppe, der udvikler projekter i Midt- og Vestjylland.

Antonella Diana, italiensk scenograf, medstifter af Teatret OM og leder af Teatret OMs Scenografiske Lab. Sammen med Tatiana Cardoso brasiliansk forsker og sceneinstruktør, præsenterer hun deres arbejde med performance-installation Coexistence - fra Mata Atlântica til Hoverdal.

Lise Faurskov Hastrup, daglig leder af Tuskær Kulinarisk Kunst- og Kulturcenter. Oplæg og tilberedelse af mad med og af naturen omkring os.

   

Sted:

Programmet afvikles primært på Teatret OM i Ringkøbing med afstikkere til Lystbækgaard og Bjørnemosen.

 

Tidsrum:

Dagligt fra cirka 9.30 - 17 efterfulgt af aftensmad. Detaljeret program følger her på siden.

 

Tilmelding åbner 2023:

Tilmeld dig via dette link. Vi gør opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser.

 

Pris:

Symposiet er støttet af Statens Kunstfond og kan derfor tilbydes til en meget lav pris. Det koster 1.800 kr. at deltage alle dage. I prisen er der inkluderet 4 x frokost, 3 x aftensmad samt transport til og fra aktiviteter i løbet af dagene. Hvis du er studerende kan du anmode på mail lab@teatretom.dk om at deltage til en reduceret pris.

Prisen inkluderer ikke overnatning. Såfremt du ønsker overnatning, skal du selv stå for det. Hvis du har spørgsmål kontakt lab@teatretom.dk.

 

Symposiet er en udløber af UR-NAT 2022 International Performance Art Festival i Ringkøbing-Skjern Kommune

  

Nyhedsbrev

Modtag seneste nyt om Teatret OMs
forestillinger, workshops og aktiviteter